Salg af andelsboligforening

Salg af andelsboligforening

De primære årsager til, at det kan være en mulighed for jer at opløse jeres andelsboligforening og sælge ejendommen:

Uanset hvor I er i processen, så tag endelig fat i mig, så tager vi en snak om det eller jeg kigger forbi jer til et uforpligtende møde.

Sådan foregår en frivillig opløsning af en andelsboligforening:

Beboermøde:

Hele processen starter med, at idéen om en frivillig opløsning af andelsboligforeningen bliver taget op på et beboermøde. I vælger at rådføre jer med en rådgiver/erhvervsmægler, som præsenterer jer for fordelene og ulemperne ved at opløse jeres andelsboligforening.

Generalforsamling: beslutning om at gå på markedet:

Hvis der er enighed om en frivillig opløsning af andelsboligforening indkaldes der til generalforsamling. På generalforsamlingen vedtages beslutningen om markedet undersøges for at se om en frivillig opløsning af andelsbogligforeningen giver mening for jer. Det bliver også besluttet, hvilke vilkår, der skal gælde efter et salg af ejendommen. Dette kan blandt andet omfatte fremtidige lejevilkår, depositum, om man må have kæledyr osv… Når det er blevet besluttet, at andelsboligforeningen skal opløses, så giver andelshaverne bestyrelsen et forhandlingsmandat på vegne af andelsbogligforeningen. Salgsmandatet gives dog først, når der foreligger et eller flere konkrete tilbud på ejendommen, så der kan tages stilling til de konkrete økonomiske konsekvenser.  Ofte vil bestyrelsen hyre en erhvervsmægler, som indhenter tilbud og er med til at følge salget helt til dørs. Sådan en erhvervsmægler og rådgiver er jeg 

Betinget køb:

Erhvervsmægleren indhenter relevante tilbud, der præsenteres på en generalforsamling, og andelshaverne vælger hvilket bud, bestyrelsen i samarbejde med mægleren kan gå videre og indgå en betinget salgsaftale med. Aftalen er naturligvis betinget af generalforsamlingens godkendelse af salget, hvilket I de fleste tilfælde krævet 4/5-del af medlemmernes stemmer.

Endelig beslutning:

Købsaftalen og de endelige vilkår præsenteres af mægleren til endelig godkendelse på endnu en generalforsamling. Her vil de skattemæssige konsekvenser også blive afdækket, og de fremtidige vilkår for de andelshavere, der forbliver i ejendommen som lejere, bliver fastlagt.

Opløsning af foreningen:

Når købsaftalens bestemmeler er opfyldt og når ejendommen er solgt afsluttes selve arbejdet for erhvervsmægleren. Efterfølgende tager likvidator sig af eftersalgsarbejdet. Til sidst opløses foreningen og provenuet udbetales til andelshaverne efter der er udbetalt diverse kreditorer, det kan være alt fra banker og realkreditinstitutter.

Efter salget og opløsningen af foreningen:

Andelsboliglovens § 4 sikrer jer som andelshaverne I har ret til at forblive I ejendommen som lejere. De nærmere vilkår afhænger af den specifikke aftale, der indgås med køber af ejendommen. Sædvanligvis forsøger man at bevare mange af de tidligere fordele og rettigheder, som andelshaverne havde før salg, såsom f.eks. retten til at fremleje og have kæledyr, ligesom den fremtidige husleje også aftales.